Forside Udsætning af fisk
Udsætning af fisk PDF Udskriv Email
Skrevet af Webmaster   
Fredag, 01. april 2011 21:32

 

Udsætning af fisk i søen.

 

Hos Lundbro Put & Take udsætter vi fisk så ofte som muligt. Og altid fisk af den bedste kvalitet!

Sygdomme, svamp, afbidte finner er så godt som ukendt hos os, og vi har ry for altid at sætte flotte, blanke og ikke mindst bomstærke fisk i søen.

Største delen af de udsatte fisk er regnbueørred i størrelser fra 1,5 kg og op. Ind imellem sætter vi også fisk mellem 5 og 8 kg ud, dog ikke så ofte da disse er blevet meget dyre efter 2 hårde vintre. Når vi kan finde bækørred og kildeørred af en ordentlig kvalitet sætter vi også dem ud. Disse fisk er dog bedst forår og efterår.

 

Hvor ofte vi sætter fisk ud og mængden af fisk der sættes ud bestemmes af indtægten. 50% af indtægten på fiskekort går direkte til indkøb af fisk. I perioder med mange solgte fiskekort sættes der fisk ud op til 3 gange om ugen. I perioder hvor der ikke sælges så mange fiskekort kan der gå længere tid mellem udsætningerne.

 

Vi henter selv fisk og sætter dem selv i søen. På denne måde kan vi sikre at fiskene er af bedste kvalitet.

Fiskene transporteres altid med størst muligt hensyn til fiskenes helbred.

Senest opdateret: Fredag, 01. april 2011 22:18